| , VELKOMMEN HOS MOBIENTO! |
|
|
![]() |
2008-10-29 | Markedforing.dk Mobiento er nomineret til MMA Awards Mobile marketing-bureauet Mobiento er sammen med mediabureauet IUM nomineret til en MMA Award i kategorien ”Best Cross Media Integration”. Af: Søren Muncken Det er fjerde år i træk at Mobiento er nomineret ved MMA Awards af Mobile Marketing Association. Nomineringen er faldet i kategorien ”Best Cross Media Integration” for den fællesnordiske kampagne ”Snickers Peanut Power Challenge”, som kørte i Sverige, Norge og Danmark i forbindelse med Fodbold-EM i 2008. – Det er helt fantastisk! På trods af den øgede konkurrence i år forsvarer vi vores position som markedsledere, og vi forsætter med at skabe effektive og kreative mobilkampagner, siger administrerende direktør Per Holmkvist, Mobiento Sverige. I 2007 vandt Mobiento en MMA Award med kampagnen ”Mobilsupporter” for nødhjælpsorganisationen Læger uden Grænser og i 2006 en pris for en H&M-kampagne. Om årsagen til årets nominering siger Anette Anderson, der er kundeansvarlig hos Initiative Universal Media Sverige. – Mobiltelefon er en meget stærk kanal for Snickers publikum. Kampagnen er et godt eksempel på et innovativt tiltag, hvor mobiltelefon er i fokus, og de øvrige medier støtter op om mobil-spillet. Mobile Marketing Association er den globale interesseorganisation for mobil markedsføring med mere end 700 medlemsvirksomheder, og MMA Awards 2008 bliver uddelt i San Diego den 13. november. Blandt de øvrige nominerede er Barack Obama for de mobile tiltag i kampagnen ”Obama for America”. Mobiento, der blev stiftet i Sverige, åbner kontor i København den 6. november. |
| ||||